Kurser og udviklingsaktiviteter
Center for Undervisningsudvikling
og Digitale Medier
Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier udbyder løbende kurser, workshops og seminarer for studerende, ph.d.-studerende og undervisere på Aarhus Universitet i emner som akademisk skrivning, mundtlig formidling, IKT-støttet undervisning, universitetspædagogik og didaktik.
Centrets ansatte udbyder desuden kollegial supervision, sparring og udviklingsforløb for undervisere på Arts, og underviser løbende på kurser for eksterne.
For undervisere
Centret udbyder løbende aktiviteter for underviserne på Aarhus Universitet, fx:
- Undervisningsudviklingsforløb for erfarne undervisere på Arts
- Erfaringsudveksling for nye undervisere på Arts
- Kollegial supervision og individuel sparring
I samarbejde med Universitetspædagogisk Netværk på AU arrangerer centeret:
For ph.d.-studerende
Centeret udbyder en række kurser i bl.a. universitetspædagogik og skriftlig formidling på dansk og engelsk for ph.d-studerende på Arts.
For studerende
Centeret udbyder følgende til studerende:
- Rådgivning af studerende med særligt behov for støtte
- Kurser i akademisk skrivning og formidling
- Værktøjet Studiemetro.au.dk
- Det Rullende Universitet
Desuden underviser og vejleder ansatte ved centret bl.a. på kandidatuddannelserne i informationsvidenskab, IT-didaktisk design, generel pædagogik og masteruddannelsen i IKT og Læring (MIL).
For eksterne
Eksterne kan rekvirere kurser mod betaling. Prisen fastsættes ud fra antal deltagere og varighed. Kontakt venligst Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier for at aftale nærmere.






