Den digitale medierevolution kræver nye normer – også for undervisning

Deltagerne i DiDaK-projektet ’Digital Dannelse og Kompetenceudvikling’ fik perspektiver udefra til fjerde og sidste workshop den 10. oktober 2018. Lektor i Medievidenskab Jesper Tække bidrog til diskussionerne om digital dannelse og skolepraksis med blandt andet Teorien om de tre bølger og forholdet mellem digitale mediepraksisser og almendannelse.

26.10.2018 | Mathilde Andersen

Foto: CUDiM

”Nye medier betyder nye muligheder, men også nye vanskeligheder. Vores gamle normer kan ikke længere hjælpe os i de nye situationer, som medierne bringer os i. Derfor har vi også problemer med dannelse, når de nye medier kommer.”

Sådan indledte Jesper Tække, Lektor i Medievidenskab, sit bidrag til DiDaK-projektets fjerde og sidste workshop, som havde fokus på at diskutere digitale mediepraksisser som komplementær faglighed. Hans perspektiv lod deltagere såvel som involverede forskere træde et skridt tilbage og blive opmærksomme på medieudviklingens indvirkning på undervisningsrummet i historisk optik - og hermed også på mulige forklaringer og løsninger.

Ifølge Jesper Tække er de udfordringer, vi oplever i forbindelse med digitale medier og dannelse, ikke unikke eller nye. Det er udfordringer, som også knyttede sig til andre store medierevolutioner som eksempelvis fremkomsten af skriftsprog. ”Da skriften kom til, blev vi dårligere til at huske. Mennesket blev noget nyt; Vi lærte at se os selv på nye måder,” eksemplificerer han.

De tre bølger

Relevansen af disse pointer i et uddannelsesperspektiv tydeliggør Jesper Tække med sin præsentation af ’Teorien om de tre bølger’, der peger på forandringen fra det lukkede undervisningsrum til henholdsvis det gennemhullede, det intensiverede og det kontaktsøgende undervisningsrum. Teorien skitserer således forandringen af undervisningsrummet som følge af digitale medier med blik for både faldgruber og potentialer.

Ifølge Jesper Tække, kan man karikeret tale om, hvordan klasserummet før internettet var et lukket disciplineringsrum med læreren i centrum. Med internettet kom pludselig forstyrrelser udefra, og elevernes forsøg på multitasking er et initierende problematisk træk ved den nye situation.

”Når vi frustreres over digitale mediers potentielt forstyrrende indvirkning på undervisningsrummet i dag, er det blandt andet ud fra en idé om, at alle engang sad og var opmærksomme hele tiden. Men det har formentligt aldrig helt forholdt sig sådan,” uddyber Jesper Tække.

Fra multitasking til multipleksing

Jesper Tække understreger dog, at man ved at omfavne og integrere nye medier kan trække opmærksomheden tilbage til undervisningen igen og intensivere den. ”I stedet for at ignorere eller forbyde de nye medier, må man forsøge at lave nogle spilleregler og initiere refleksivitet. Samtidig kan man prøve at undervise gennem de nye medier. Man må udvikle normer og didaktikker, der kan afhjælpe den nye situation,” forklarer han.

Og i kontrast til den førnævnte og problematiske multitasking introducerer Jesper Tække her begrebet multipleksing:

”Multipleksing virker sammen med singletasking: Man har stadig én sag, man arbejder på, men man bruger flere forskellige medier til det arbejde. Man kan faktisk tale om det i et så banalt eksempel, som når man sidder med pen og papir under en forelæsning eller et oplæg,” forklarer han, og peger samtidig på, at der er stort potentiale i eksempelvis digitale sociale medier i en undervisningssammenhæng, så længe man har fokus på at undgå distraktioner.

Digitale medier og almen dannelse

Udnytter man det fulde potentiale ved nye medier, kan man ifølge Jesper Tække åbne undervisningen op udadtil og søge kontakt til omverdenen. Den væsentlige pointe er her, at eleverne kommer ud og lærer både i og af verden. Og netop denne omverdensrelation knytter an til begrebet om almendannelse, som bekendt fylder meget både i samfundsdebatten og ikke mindst for deltagerne på DiDaK.

”Almendannelse er et demokratisk begreb der vedrører hele dannelsen af mennesket - både den som foregår i og uden for skolen, og som involverer en spændingsfyldt relation mellem enkeltmennesket og den fælles verden,” definerer Jesper Tække.

Således understreges en vigtig pointe i Jesper Tækkes oplæg: På trods af faldgruber kan digitale medier - når de anvendes målrettet og med det rette for øje i en læringssammenhæng - være ligefrem forstærkende for den almene og demokratiske dannelse, som sker i undervisningsrummet.

Læs mere:

Workshop, Pædagogik, læring og filosofi
Tags: Jesper Tække, medieudvikling, medierevulotioner, almen dannelse, digitale mediepraksisser