Anvend Takeaway Teaching

Takeaway Teaching

Anvend Takeaway Teaching i din undervisning

Hvis du som underviser har lyst til at anvende et tema i Takeaway Teaching formatet, så har du flere muligheder. Grundlæggende finder du inspiration til at facilitere aktiviteter, som du enten kan integrere i selve undervisningen eller som rammesatte studieaktiviteter mellem to undervisningsgange.

__________________________________________________________________

Et tema i Takeaway Teaching formatet er hverken et selvstændigt online forløb, som de studerende selv afvikler, eller et færdigt undervisningsforløb, som du bare kan ’afspille’. Et tema rummer elementer og aktiviteter, du som underviser aktivt fagligt skal tilpasse og anvende i din undervisning. Nedenfor kan du se forslag til, hvordan man individuelt og i fagteam kan anvende formatet – både med og uden brug af Blackbord.

Hvis du gerne vil bestille et Takeaway Teaching-tema til upload på din kursusside i Blackboard, så skal du kontakte Karen Louise Møller på klmoeller@tdm.au.dk. For at hun kan uploade det rette tema på den rette kursusside, har hun brug for enkelte oplysninger. Du finder et skema over de nødvendige oplysninger til oprettelse af et tema i Blackboard i højrekolonnen.

Individuelt – med brug af Blackboard:

  1. Læs og orienter dig i temaets indhold her på hjemmesiden
  2. Kontakt CUDiM for at få indholdet uploadet på din kursusside i Blackboard
  3. Re-design temaet i Blackboard: Udvælg og tilpas de elementer og aktiviteter, som du vil integrere i din undervisning
  4. Gennemfør din undervisning og faciliter temaets aktiviteter undervejs 

I fagteam – med brug af Blackboard:

  1. Læs og orienter jer i temaets indhold her på hjemmesiden
  2. Re-design manuelt temaet: Udvælg og tilpas de elementer og aktiviteter, som I vil integrere i jeres undervisning
  3. Kontakt CUDiM for at få sat jeres re-design op i Blackboard
  4. CUDiM uploader det nye design på jeres kursussider
  5. Gennemfør jeres undervisning og faciliter temaets aktiviteter undervejs

Individuelt – uden brug af Blackboard: 

  1. Læs og orienter dig i temaets indhold her på hjemmesiden
  2. Re-design manuelt temaet: Udvælg og tilpas de elementer og aktiviteter, som du vil integrere i din undervisning
  3. Tilføj til din undervisningsplan de elementer og aktiviteter, som du har udvalgt og tilpasset
  4. Gennemfør din undervisning og faciliter temaets aktiviteter undervejs