Entreprenørskabsundervisning - introduktion

3 dages introduktionskursus for gymnasielærere i E-TeMPO - Entreprenørskabsundervisningens Teorier, Metoder, Praksis og Organisering

Entreprenørskabsundervisningen i Gymnasieskolen i Danmark har efterhånden nået et stadium, hvor mange uddannelsesinstitutioner og undervisere har gjort sig erfaringer med feltet og er ude over pilotfasen.

Således formaliseres undervisningsaktiviteterne i disse år som ordinære kurser, forløb og moduler. Imidlertid sameksisterer der mange forskellige forståelser af entreprenørskab og deraf også mange tilgange til, hvordan der kan undervises på feltet.

Det er her dette kursus E-TeMPO - Entreprenørskabsundervisningens Teorier, Metoder, Praksis og Organisering tager sit udgangspunkt og hovedvægten vil være på, hvordan du kan tilrettelægge din undervisning, alt efter om du overvejende ønsker at anvende entreprenørskab som en didaktisk metode, eller gerne vil designe kortere eller længere forløb, hvor entreprenørskab også er indholdet

Indhold og datoer

Kursusdag 1:  (kl. 10-16)

  • Sameksisterende forståelser af entreprenørskab og tilhørende tilgange til entreprenørskabsundervisning
  • Hvordan forstås og defineres entreprenørskab på dette kursus?
  • Overblik over metoder til at organisere og strukturere entreprenørskabsundervisningen

Kursusdag 2: (kl. 9-14.30)

  • Et dyk ned i entreprenørskabsunderviserens redskabskasse: teorier, metoder og teknikker
  • Oplæg til hjemmeopgave

Mellemperiode

  • I denne periode udvikler du et mindre entreprenørielt undervisningsforløb eller udviklingsprojekt, efter eget valg.

Kursusdag 3: (kl. 10-16)

  • Præsentation og diskussion af hjemmeopgaver
  • Entreprenørskabsunderviserens rolle og kompetencer
  • Henvisninger til mere viden

Sted

Afholdes på Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM), Aarhus Universitet

Bygning 5620, Paludan-Müllers Vej 48, 8200 Aarhus N

Find rundt på Aarhus Universitet med AU Find