Digitale læringskontekster

Digitale læringskontekster

  • Open Online Course 2. september - 14. oktober 2016
  • Digitale teknologier, undervisning og læring

Digitale læringskontekster

  • Open Online Course 2. september - 14. oktober 2016
  • Digitale teknologier, undervisning og læring

Digitale læringskontekster er et gratis open online course om digitale teknologier, undervisning og læring. Digitale medier har de senere år medført ændringer i forståelsen af undervisning og læring. Kurset vil introducere til disse ændringer gennem diskussioner af digitale mediers potentialer i krydsfeltet mellem formelle og uformelle læringskontekster. Med udgangspunkt i et it-didaktisk perspektiv vil vi på kurset undersøge og eksperimentere med digitale teknologier i læringspraksisser fra deltagernes egen hverdag og profession.

Om kurset

Teknologier og digitale medier fylder mere og mere i vores hverdag og i undervisningssammenhænge. Kurset giver dig en række kompetencer til selv at kunne forstå og arbejde med, hvordan kontekster og teknologier påvirker hinanden. Samtidig skal kurset styrke lysten til at eksperimentere med teknologier i dit eget arbejde eller studieliv.

Gennem forløbet får du kendskab til udvalgte læringsteorier, didaktiske positioner og digitale teknologier. På kurset kommer du blandt andet til at arbejde med at undersøge og eksperimentere i egen praksis, arbejde med forskellige digitale udtryksformer og bruge diskussionen som værktøj til at opnå en større forståelse af praksis, teorier og teknologier.

Kurset er åbent for alle interesserede. Derudover indgår kurset som en obligatorisk del af kandidatuddannelsen i it-didaktisk design, og som deltager får du således også et indblik i, hvad det vil sige at gå på denne uddannelse.

Praktiske informationer

  • Kurset er til dig, der oplever, at it-didaktik og læring er relevante perspektiver på din uddannelse, profession og/eller faglighed, hvad enten det er professionelt eller i fritiden. Det anbefales, at du enten er i gang med eller har taget en videregående uddannelse, men det er ikke et krav.
  • 7 ugers kursus. Løber fra 2/9/16 til 14/10/16.
  • Du skal regne med at bruge 8-10 timer pr. uge, hvis du deltager i samtlige aktiviteter og laver alle opgaver.
  • Det er muligt at følge kurset i varierende grad fra fuld deltagelse til passiv observation.
  • Kurset afholdes på dansk. Indhold på engelsk forekommer.

og mere information

      

FAQ

Hvordan er undervisningen tilrettelagt?

Kurset er opbygget omkring et princip om undervisningsbaseret forskning. Som deltager på kurset skal du derfor:

  • undersøge, observere og reflektere over forskellige problemstillinger.
  • præsentere problemstillingerne i form af et produkt.
  • deltage i faglige diskussioner på baggrund af problemstillingerne.

Til hver problemstilling vil det fremgå, hvad du skal undersøge, hvilken litteratur, du kan støtte dig op af, samt eksempler på lignende opgaver af tidligere studerende.

En stor del af arbejdet vil foregå som gruppearbejde i prædefinerede grupper.

Hvordan ser en typisk arbejdsuge ud?

  • Hvis alle dele af kurset følges, er den forventede arbejdsbyrde 8 - 10 timer om ugen
  • Den minimale indsats for at kunne følge med i litteraturlæsning og diskussioner vurderes til 2 - 4 timer om ugen
  • Alle kan deltage i diskussionerne på bloggen uden anden arbejdsindsats

 

Forløbet indeholder en række deadlines og events, der typisk fordeler sig således over en uge:

  • Tirsdag: Videosession med undervisere, der giver feedback og vejledning i forbindelse med udarbejdelse af produkter.
  • Torsdag: Deadline for produktpræsentation.
  • Mandag: Deadline for diskussionsindlæg.

Opgaveoversigten for hele forløbet vil være tilgængelig fra forløbets start, og du har derfor mulighed for at være fleksibel omkring din arbejdstid. Det anbefales at arbejde med undersøgelse og udarbejdelse af produkt løbende hen over ugerne. Den mere præcise fordeling over ugen afhænger af interne aftaler i de enkelte grupper.

Læsemængde og pensum:

  • Gennemsnitlig læsemængde er ca. 30 normalsider pr. uge.
  • Pensum omfatter videoforelæsninger, teoretiske tekster og videnskabelige artikler.
  • Der vil både forekomme litteratur på dansk og engelsk.

Hvilke programmer og teknologier indgår i kurset?

På kurset arbejdes der både med spil, programmering og learning management systems. Der er frit valg mellem disse tre kategorier, og man vælger desuden selv, hvilke specifikke programmer, man ønsker at beskæftige sig med.

For at følge undervisningen skal du have adgang til nogle forskellige gratis programmer:

  • Ved tilmelding vil du blive tildelt en Google-Konto, der giver dig adgang til gratis værktøjer som Google Docs, Slides og Hangout, der bruges på kurset
  • Det er desuden en fordel at have webcam, mikrofon, kamera til rådighed. Evt. blot en smartphone.

Skal man være god til it for at være med?

  • Basale computerfærdigheder er som udganspunkt nok, da vi har udarbejdet vejledninger til de værktøjer, du skal bruge.
  • Samtidig vil du være tilknyttet en studiegruppe, hvor I sammen løser opgaverne.

Får jeg et kursusbevis når forløbet afsluttes?

Kurset er tilrettelagt sådan, at man kan deltage på det niveau, man er interesseret i – uanset om det er for at kigge, læse, diskutere eller arbejde med de stillede opgaver. Der gives ikke ECTS-point, men det er muligt at få et diplom for gennemført kursus. Dette kræver at du:

  • bidrager til mindst 3 af de stillede opgaver (inkl. den afsluttende opgave).

  • deltager i diskussioner på bloggen gennem mindst 6 kommentarer til blogindlæggene.

Kan alle være med?

Ja, men det anbefales, at du enten er i gang med eller har gennemført en videregående uddannelse. 

Kurset er gratis at deltage i.

Hvem udbyder kurset?

  • Kurset udbydes af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet.
  • Kurset er udviklet i samarbejde mellem forskere, videnskabelige assistenter og udviklingskonsulenter fra centret.
  • Underviserne vil primært være Klaus Thestrup og Christian Dalsgaard.

Hvad er det fedeste man kan opleve på kurset?

Du får mulighed for at blive en del af et fedt fagligt fællesskab gennem samarbejde og faglige diskussioner om det at lære i forskellige sammenhænge.