Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Blended learning som ny undervisningsform

Når studerende og undervisere vender tilbage til universiteterne efter sommerferien, bliver det til en markant anderledes hverdag: En del af undervisningen skal nemlig fortsat foregå online. Formatet hedder ‘blended learning’ - men hvad betyder det egentlig i praksis?

26.06.2020 | Emma Nørgaard Jacobsen

Som følge af COVID-19 er der indtil videre fortsat begrænsninger på, hvor mange mennesker, der må samles ét sted, og hvor tæt de må sidde. Det rammer universiteterne og den traditionelle klasserumsundervisning, der må tilpasses de nye forhold. For, at alt undervisningen ikke skal foregå online, bliver løsningen et ‘blended learning’-format. 

Blended learning er et undervisningsformat, der kombinerer den traditionelle klasserumsundervisning med online undervisning. Lektor og forsker i IT og læring, Christian Dalsgaard, fortæller således om blended learning og indføringen af det digitale i den traditionelle undervisning:

“Et udgangspunkt for at arbejde med online aktiviteter i undervisningen er at betragte det online og det fysiske som forskellige kommunikative rum med forskellige muligheder. Dette indebærer blandt andet, at det ikke alene bliver en skelnen mellem online overfor fysisk, men mellem synkron, asynkron, mundtlig, skriftlig, grupper, hold, 1:1 og så videre”

Blended learning er således, når undervisningen består af forskellige asynkrone og synkrone delelementer, hvor nogle foregår online, mens andre foregår fysisk. Det kan eksempelvis være undervisning i form af online forelæsninger, der optages på video, efterfulgt af en spørgetime på Zoom, som følges op af klassisk holdundervisning i et klasselokale med diskussion eller lignende aktiviteter.

Ikke et nyt fænomen

Blended learning kan være et nyt begreb for mange undervisere. Men ifølge udviklingskonsulent Tom Gislev fra CUDiM har vi på universitetet allerede en del erfaring med blended learning, selvom det først nu for alvor er kommet på dagsordenen.

“Stort set al undervisning afholdt af undervisere fra CUDiM de sidste mindst fem år, kan siges at være blended, fordi den bevidst har indeholdt aktiviteter, både for et online- og for et fysisk rum”. 

Derudover har langt de fleste undervisere formentlig ubevidst inkorporeret elementer af blended learning i deres traditionelle undervisning. Det kan være ved at have delt undervisningsmateriale online med deres studerende, som de har optaget på forhånd, eksempelvis en forelæsning optaget i PowerPoint med tilhørende speak. Inden for blended learning betegnes det som såkaldte asynkrone aktiviteter - aktiviteter, der ikke foregår ‘live’.

At designe et blended learning-forløb

Når man skal designe et blended learning-forløb, handler det om at finde en balance mellem fysisk og online undervisning og synkrone og asynkrone aktiviteter. Tom Gislev foreslår, at man som det første danner sig et overblik over, hvad de studerende skal lære. Herefter kan man overveje, hvilket repertoire af undervisningsaktiviteter, man behersker. 

“Man skal overveje, om der er tidspunkter, hvor det giver mening, at undervisningen organiseres online. Er der tidspunkter, hvor det er nødvendigt at være fysisk tilstede i samme rum? Og endelig kan man begynde at udvælge de aktiviteter, man finder passende for indholdet”, fortæller Tom Gislev om at designe et blended learning-forløb. 

Ifølge Christian Dalsgaard er online aktiviteter blandt andet andet velegnede til at aktivere og engagere de studerende gennem opgaver, hvor de skal skrive, producere eller præsentere noget materiale. Derudover er det generelt velegnet til feedback, herunder peer-feedback eleverne imellem, samt skriftlige dialoger og diskussioner. Han kommer med et eksempel på, hvordan man konkret kan designe et forløb med blended learning:

“Et blended-forløb kan indledes med at stille de studerende en opgave i grupper. Når de studerende er gået i gang med opgaven, kan man have en fysisk lektion, hvor emnet udfoldes, og hvor de studerende kan få indledende vejledning til opgaven. Dernæst kan de studerende arbejde online i grupper, hvor underviseren kan give skriftlig feedback på de studerendes foreløbige arbejde. Når de studerende afleverer i en delt mappe, kan de kommentere på og diskutere hinandens opgaver sammen med underviseren - stadig online og asynkront. Endelig kan man samle op i en fysisk lektion,” fortæller Christian Dalsgaard.

Tom Gislev nævner derudover væsentligheden af en midtvejsevaluering. I et blended learning-forløb, der måske er nyt for både underviseren og de studerende, er det nemlig særligt vigtigt at have fingeren på pulsen og en føling på sine studerende. Og Gislev påpeger, at man skal være forberedt på at modificere sin undervisning på baggrund af evalueringen, så de studerende ikke mister motivationen og bliver hørt.

Udfordringer ved blended learning

Ligesom i alle andre undervisningsformater er der også en række udfordringer ved blended learning, hvor man skal være særligt opmærksom. Tom Gislev nævner, at det på store undervisningshold kan være sværere at gennemføre synkrone, dialogiske aktiviteter online: 

“Man kan til en vis grad kompensere for dette ved at organisere de studerende efter det fx ved at tilbyde vejledning i grupper eller ved at lave forskellige rotationsprincipper og udnævne talspersoner. Men ved store hold er det ofte mere fornuftigt at bruge asynkrone aktiviteter”, fortæller Tom Gislev. 

Hvilke elementer, der er mest egnede til asynkrone eller synkrone undervisningsformer, er ifølge Tom Gislev kontekstafhængtigt. Han nævner dog, at synkrone aktiviteter ofte kan rette sig mod vejledningslignende situationer, diskussioner og samarbejde, mens asynkrone aktiviteter kan rette sig mod for eksempel feedback- og kommenterende situationer og indholdselementer som tekst, slides og video.

Læs mere her: 

Arts, Medarbejdere, Pædagogik, læring og filosofi, Uddannelsespolitik , Uddannelse
Tags: Blended learning