Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Etnografi og entreprenørskab er nøgleord i ny pædagogisk model

Hvordan udvikles nye pædagogiske modeller til en verden, der er uforudsigelig og under konstant forandring? Ifølge lektor og forsker i entreprenørskabsundervisning, Sarah Robinson, kan koblingen mellem etnografi og entreprenørskab være nøglen til at klæde studerende på videregående uddannelser på til fremtiden.

11.11.2020 | Emma Nørgaard Jacobsen

(Robinson, 2020, s. 103)

Hvordan kan vi udvikle nye pædagogikker til en uforudsigelig verden? Hvordan kan vi engagere studerende i deres egen læring? Hvad er nødvendigt for, at studerende kan handle ud fra akademisk viden i forsøget på at løse vigtige og autentiske problemer?

Det er nogle af de spørgsmål, som pædagogisk antropolog og lektor ved Centre for Educational Development ved Aarhus Universitet, Sarah Robinson, har været optaget af, siden hun begyndte at undersøge entreprenøriel uddannelse for mere end ti år siden.

“At engagere studerende i deres egen læring og på meningsfulde måder klæde dem på til at samarbejde om at løse problemer og potentielt skabe værdi for andre, må være et mål for videregående uddannelser i fremtiden”, mener Sarah Robinson.

Hun er en af bidragsyderne til den nye bog “Ethnography in Higher Education” af Clemens Wieser og Angela Pilch Ortega, hvor hun i kapitlet “Ethnography for Engaging Students with Higher Education and Societal Issues“ præsenterer en ny pædagogisk model for videregående uddannelse. Vi har interviewet Sarah Robinson om forbindelsen mellem entreprenørskab og etnografi, og hvad den kan bidrage med i videregående uddannelse.

Entreprenørskab og entreprenøriel uddannelse

For Sarah Robinson er entreprenørskab mere end bare iværksætteri og start-ups, som det ellers ofte forbindes med. Efter mange års forskning og undervisning inden for feltet, har hun erfaret, at entreprenørskab for studerende i høj grad handler om at skabe noget sammen med andre i deres hverdagspraksis: 

“Derfor handler entreprenørskabsundervisning for mig om at skabe værdi for andre fx social, kulturel, miljømæssig m.m. Det er en tilgang, der vinder mere og mere tilslutning, især når der kobles en bæredygtig opmærksomhed på”, fortæller Sarah Robinson.

 Ud fra forskning i entreprenørskabsundervisning inden for særligt de humanistiske uddannelser har hun over en periode på fem år været med til at udvikle den såkaldte change-maker-model. En af hendes inspirationskilder til modellen har været den kendte filosof i videregående uddannelse, Ronald Barnett:

“Ronald Barnett skriver, at formålet med videregående uddannelse bør være at forberede studerende på at kunne handle i en globalt forbundet verden, der er uforudsigelig og altid i forandring. For at gøre det, mener han, at der af nye pædagogikker må kræves, at de 'engagerer selvet’”, uddyber Sarah Robinson. En ny pædagogik skal altså gøre den studerende til medskaber af egen læring, og netop det tilbyder change-maker-modellen. 

Change-maker-modellen forbinder den studerende med samfundets praksisser

Change-maker-modellen er baseret på en entreprenøriel fremgangsmåde og handler om at skabe læring, der er meningsfuld for såvel studerende som for samfundet. Modellen har fem elementer, hvor det centrale er den studerendes opfattelse af sig selv, og hvordan han eller hun lærer. Dette element forbindes til fire andre elementer: At lære i samråd med andre, at bruge peer-feedback, at lytte og reflektere over egne styrker og svagheder og til sidst at engagere sig i omverdenen og identificere problemer, som man har interesse i.

“Det er i det rum, hvor den studerende indgår i relationer med omverdenen, praktikere, eksperter eller interessenter, der arbejder med de spørgsmål, som den studerende er interesseret i, at den etnografiske tilgang bliver afgørende. Det er i det nexus, hvor den studerende møder praktikeren, og hvor der skabes en dybere forståelse af problemet,” siger Sarah Robinson.

Hun peger altså på den etnografiske metode som et centralt værktøj til, at den studerende kan gøres i stand til at forbinde sin akademiske viden med omverdenen. At arbejde etnografisk åbner op for andre perspektiver, forståelser og måder at italesætte praksis og problemet på. Et kritisk blik og dybere forståelse gør, at den studerende får indblik i, hvordan og hvor et givent problem opstår, hvorefter han eller hun sammen med praktikeren kan arbejde på at finde potentielle løsninger.

“Forståelse af andres verden ud fra deres perspektiv er en essentiel del af at udføre etnografisk arbejde,” fortsætter hun og understreger afslutningsvist, at hun mener, at der er potentiale til at bruge og tilpasse change-maker-modellen i alle aspekter af videregående uddannelser. 

Læs mere:

Arts, Bogomtaler
Tags: Videregående uddannelser, Universitet, Etnografi, Entreprenørskab