Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ph.d-workshop: Podcast som forskningsformidling

Kom i gang med formidle din forskning på en interessant og anderledes måde med podcast. Forbered stoffet, lav de første optagelser og rediger din kommende podcast i denne todelte workshop.

27.01.2020 | Emma Nørgaard Jacobsen

Podcasts er de seneste år blevet allemandseje og hylderne boomer af populære true crime-fortællinger, avisers nyhedsoverblik og konversationer om alt mellem himmel og jord. Lyttesituationerne er mange: lytterne kan vaske op, køre på cykel eller i bus, mens de bliver indført i ganske komplekse problemstillinger og faglige begreber. 

Universiteterne er også ved at få øjnene op for formidlingen via lyd, hvor podcasts om kendte filosoffer, psykologiske begreber eller indføring i obduktion på medicin blot er toppen af isbjerget. 

Workshop i to dele om produktion og distribution af podcasts

Workshoppen sigter efter at komme godt i gang med de grundlæggende overvejelser og det at få praktisk, hands-on erfaring med at gennemføre produktionsprocessen over to workshop-gange. 

Vi diskuterer forskellige formater for podcasts og forholder os til målgrupper, fortællegreb og grundlæggende tekniske forudsætninger for at lave god forskningsformidling via lyd. Der bliver tid til at lave øvelser og pilotafsnit til egen podcast, ligesom der bliver diskuteret bl.a. rettigheder til musik, brug af reallyde og redigering. 

De to workshops er arrangeret, så der er god tid til at få hands-on indtryk af programmer, optagesituationer og manuskriptskrivning. Vi arbejder ud fra deltagernes forudsætninger og interesser, så de to workshops bliver så vedkommende som muligt. 

Du skal medbringe:

  • En computer 
  • En telefon

  • En ide til din forskningsformidling: noget du arbejder med på den ene eller anden måde - et kunstværk, et litterært værk, musikstykke - det kunne også være et paper, en artikel eller et kapitel, som du har udgivet eller arbejder med.

  • Forberedelse: du kan med fordel installere den gratis software Audacity, der virker til både Mac og PC: Audacity

Praktiske informationer og datoer:

  • Deadline for tilmelding: 1. marts

  • Workshop 1 - 10/3 13:00-16:30

    • Formater

    • Manus

    • Lydeksempler

  • Workshop 2 - 2/4 9:00-12:00

    • Redigering

    • Reallyde, musik, 

    • Distribution

Læs mere og tilmeld dig her:

Læs om podcast i undervisningen:

Workshop, Ph.d.-studerende
Tags: Podcast, PhD, Workshop, Forskningsformidling